Kom tættere på Hair Team Company

Efter at have afholdt et fantastisk succesfuldt show for frisørerne i 2017, var det tid til endnu en gang at invitere de danske frisører ud til shows, fyldt med viden, venskabelighed og vilde nyheder. Succesen med sidste års lancering af ingrediColor, og dertilhørende show, hvor omkring 200 frisører fra hele landet fik præsenteret et banebrydende farvesystem, har affødt at holdet bag Hair Team Company i år kunne overgå sig selv med intet mindre end to heldagsevents.

Det første show løb af stablen i de altid fantastiske rammer på Godsbanen i Aarhus den 12. september 2018, mens det andet show fandt sted på Taastrup Teater & Musikhus den 19. september, som med sin smukke arkitektur og behagelige indretning var helt perfekt til at huse et arrangement som dette.

Med øje på fremtiden

Indledningsvist indtog Julia Lahme og hendes kompagnon, og søster, Anne Sophie fra Lahme Kommunikation scenen for at fortælle om de nyeste trends og tendenser, og alt det som man bliver nødt til at forholde sig til i dag for at kunne følge med på et marked der er under en konstant, og hurtig, udvikling.

De deltagende gæster blev ført grundigt ind i den skiftende forbrugerkultur og de særlige trends som i dag springer frem fra de ændrede forbrugsmønstre hos privatkunderne. Det er vigtigt at holde sig opdateret på de bevægelser der er i samfundet, hvis man skal kunne være på forkant med det som ens kunder ønsker sig af én. Det er en vigtig del af det at være erhvervsdrivende, og også en af de ting frisørerne skal være opmærksomme på, nu og i fremtiden.

Det er en kompleks verden og den er kun blevet sværere at regne ud i de senere år. Man kan som professionel frisør ikke længere ”bare gøre som man plejer” og regne med at det hele nok skal gå. Man skal udvikle sig mere, og meget hurtigere, nu end man har skullet før i tiden.

De deltagende gæster blev ført grundigt ind i den skiftende forbrugerkultur og de særlige trends som i dag springer frem fra de ændrede forbrugsmønstre hos privatkunderne. Det er vigtigt at holde sig opdateret på de bevægelser der er i samfundet, hvis man skal kunne være på forkant med det som ens kunder ønsker sig af én. Det er en vigtig del af det at være erhvervsdrivende, og også en af de ting frisørerne skal være opmærksomme på, nu og i fremtiden.

Det er en kompleks verden og den er kun blevet sværere at regne ud i de senere år. Man kan som professionel frisør ikke længere ”bare gøre som man plejer” og regne med at det hele nok skal gå. Man skal udvikle sig mere, og meget hurtigere, nu end man har skullet før i tiden.

Disse, og mange andre råd samt spændende informationer blev leveret til et meget interesseret publikum af de altid charmerende og meget dygtige Lahme søstre, og alle tilstedeværende var meget begejstrede for at få et dybere kendskab til de processer som man som frisør skal være opmærksom på i dag og fremover.

Holdånden er det vigtigste

Efter en pause, hvor der var tid til at lade de mange informationer stadfæste sig og få en sludder med egne kolleger og de andre gæster, kunne showet fortsætte med en præsentation fra Jan Eskildsen, direktør i Hair Team Company.

Det første ord jeg skrev, da jeg i sin tid stiftede firmaet, var ordet Team.

Sådan startede Jan sin præsentation, og det var nøjagtigt den pointe som var hovedtemaet for hele oplægget. Holdånden mellem leverandør og frisør. Dét at vi eksisterer sammen med hinanden, og at vi alle skal bidrage til en fælles fremgang, hånd i hånd, for at kunne trives i en presset tid. Det er sammen vi kan gøre en forskel for både os selv og hinanden, og det er kun med et stort gåpåmod og en god portion tillid det kan lykkes.

Vi er somme tider simpelthen nødt til at træde et skridt tilbage og pudse brillerne for at kunne se det store billede, og hvis vi er sammen om det, kan det kun blive bedre, og nemmere, for os alle. Fra producent, til frisør, til den enkelte person der ender med produktet på sit badeværelse eller i tasken. Vi skal arbejde sammen for at kunne gøre det bedre for os alle, uden undtagelser.

Det har altid været filosofien i Hair Team Company at teamet er det vigtigste. Dette bliver kun mere sandt jo større teamet bliver, for hvis vi glemmer hinanden i en travl hverdag, kan udviklingen kun gå den forkerte vej. Derfor er vi nødt til at holde fast i det tætte, og ikke mindst ærlige, samarbejde, hvis vi vil opretholde et sundt og givende forhold hinanden imellem.

Derudover blev et nyt og spændende kundeprogram præsenteret, som drager Hair Team Company og den enkelte frisør endnu tættere på hinanden og har et stort potentiale i fremtiden. Udvalgte frisører vil nemlig i starten af det nye år få en unik mulighed for at sælge produkter online via ingredienshop.com, således at den enkelte frisør nu vil kunne tilbyde sine kunder at købe online, uden alle de omkostninger og administration som ellers ligger bag det at drive en webshop.

Under hele oplægget kunne alle de deltagende frisører tale frit om deres indtryk og behov samt stille spørgsmål. Det var bestemt ikke en envejskommunikation, hvilket netop satte en stor streg under pointen om at teamet er kernen af hele foretagendet.

Hele præsentationen fik mange gode ord med på vejen, og stemningen var særdeles god, med klapsalver og ros til følge.

Lækker mad, lækkert hår og lækre mennesker

Inden det afslutningsvist var tid til at byde Marianne Henriksen og Kristian Bertelsen fra Zoom by Zoom Intercoiffure på scenen for at demonstrere deres evner, kunne de deltagende nyde en dejlig middag.

Indledt af en lækker catwalk, hvor de mange gæster kunne se frisurer der var lavet i samarbejde mellem Zoom by Zoom og Hair Team Companys egne teknikere, kunne forsamlingen byde de altid selvsikre og storsmilende personligheder bag Zoom by Zoom på scenen.

Alt imens de to, Marianne og Kristian, klippede modeller, lagde det sidste touch på stylingen og løbende inviterede de færdige modeller på scenen for at forklare detaljerne i de smukke frisurer, skiftedes de til at fortælle om deres unikke tilgang til frisørfaget, og gav de tilstedeværende mange gode råd til hvordan man kan sætte sit unikke præg på forholdet mellem en selv som frisør og ens kunder i salonen. Et fantastisk bidrag, som uden tvivl var en både inspirerende, lærerig og underholdende afslutning på en dag fyldt med lærdom, hygge, idéudveksling og gode minder for alle involverede.

En hilsen fra Teamet

Alle os fra Hair Team Company vil gerne sige tak til hver eneste deltagende gæst. Vi håber alle at I fik lige så meget ud af vores show som vi selv gjorde, og at vi fremover kan vokse sammen, hånd i hånd. Vi er stolte af at kende jer og samarbejde med jer hver eneste dag.

Derudover skal der lyde en stor tak til Kristian og Marianne fra Zoom by Zoom Intercoiffure for hjælpen med håret og oplægget om jeres helt fantastiske tilgang til faget.

Sidst, men absolut ikke mindst, tak til Julia og Anne Sophie fra Lahme Kommunikation for jeres inspirerende og øjenåbnende oplæg.

Skriv en kommentar