FAQ

Vi opdater løbende vores FAQ, hvis du ikke kan finde det du søger her, så kan du ringe på 45 34 22 22 eller sende os en mail på info@hairteamcompany.dk

Jeg kan se at jeres produkter indeholder parfume. Hvordan kan det være, når de er svanemærkede?

De parfumestoffer vi bruger i ingredien® er alle godkendt af svanemærket, og er kun tilladt i meget små mængder. De er selvfølgelig ikke på EU´s liste over særligt allergifremkaldende parfumestoffer.

Alle ingredien® produkter fås også uden parfume.

Hvor længe kan ingredien® produkter holde sig, når I nu ikke bruger parabener?

Svanemærkede produkter skal leve op til de samme krav som ikke svanemærkede produkter. Det vil sige, at alle ingredien® produkter kan holde sig mindst 30 mdr. inden åbning, og mindst 12 måneder efter åbning.

Hvor er ingredien® produkter produceret?

Alle ingredien® produkter er produceret i Søften, lidt nord for Aarhus. Her har vi også vores kontor og lager, hvor alle vores pakker bliver sendt fra.

Hvilke konserveringsmidler bruger I, når I ikke bruger parabener?

Vi bruger blandt andet Sodium Benzoate, også kendt som Atamon, som er et konserveringsmiddel der også bruges i mad, ved syltning etc.
Vi bruger også citronsyre, æblesyre, sorbinsyre, som også bruges til madkonservering.
Derudover bruger vi Phenoxyethanol, der er et kemisk fremstillet svanemærke-godkendt konserveringsmiddel. Phenoxyethanol fordamper lidt, så luften i krukker og flasker konserveres, og der ikke skabes mug på oversiden af produktet.

Er det muligt at få tilsendt ingredienslisterne på ingredien® produkterne?

Alle ingredienslister på vores ingredien® produkter kan du læse under det enkelte produkt på www.ingredienshop.com

Mit hår er farvet. Burde jeg ikke bruge shampoo og conditioner til farvet hår?

Nej, ikke nødvendigvis. Det vigtigste ved farvet hår, for at holde farven smuk og blank, er at protein- og fugtniveauet i håret er godt, samt at pH-værdien i produkterne er stabiliseret i forhold til hårets naturlige pH-værdi. Det er alle ingrediens plejeprodukter.

Kan man mixe produkter fra forskelige serier? Kan jeg f.eks. bruge shampoo fra Soft serien, og conditioner fra Protein serien?

Bestemt! Forskellige hårtyper har forskellige behov, og alle vores serier kan blandes til lige præcis dét dit hår har behov for. F.eks. hvis du har fint, krøllet hår, kan du have fordel af at bruge vores Soft Shampoo, for at give fugt og blødhed, og derefter vores Power Protein Shampoo for at styrke, pleje og genopbygning af håret og til sidst afslutte med Moisture leave-in Spray for at give håret fugt og pleje hele dagen.

Er jeres produkter testet på dyr?

Siden 2004 har det været forbudt at teste færdige kosmetiske produkter på dyr i EU, og siden 2009 har det været forbudt at teste de enkelte ingredienser på dyr i EU.

Jeg kan se i bruger Sodium Laureth Sulfate i jeres produkter. Jeg har læst at det er kræftfremkaldende, og dårligt for huden?

I vores ingredien-produkter bruger vi Sodium Laureth Sulfate – forkortet SLES.
Den bruges i rigtig mange shampooer.
Der er ikke én videnskabelig artikel, eller et eneste dokumenteret stykke forskningsarbejde, der påviser at Sodium Laureth Sulfate er mere hudirriterende end de andre vaskeaktive stoffer, som typisk anvendes i sulfatfrie produkter.
Når SLES kommer ind på vores fabrik, har den en pH-værdi på 10, hvilket i sig selv er hudirriterende.
Vi blander den så med andre råvarer – f.eks. Plejeolier, citronsyre, Ascorbinsyre og lignende. Derved kommer pH-værdien ned på et hudvenligt niveau og er ikke længere hudirriterende.
Når SLES bliver fremstillet, opstår der et reststof i råvaren hedder 1,4 dioxane. Det er potentielt kræftfremkaldende.
Man har herefter mulighed for at ”rense” SLES så dette biprodukt er væk, så råvaren næsten ikke indeholder denne forurening (under 0,0003%).
Den kvalitet vi bruger, er en af de dyre og gode kvaliteter, som er ”renset” for 1,4 dioxane. Det vil sige, at den ikke er kræftfremkaldende.
Desuden er den SLES vi bruger selvfølgelig godkendt af svanemærket, og det er din sikkerhed for at råvarerne er sikre at bruge, og af god kvalitet.