Fra køkken til professionel hårpleje i topkvalitet

ingredien® er til dig som ikke vil udsætte hverken dig selv, naturen eller dyrene for skadelige-, usunde- eller allergifremkaldende stoffer. Vores produkter er skabt ud fra et ønske om at give private, såvel som professionelle, muligheden for at fravælge allergifremkaldende og farlig kemi i deres daglige omgang med hårpleje og stylingprodukter.

ingredien® er luksusprodukter, der alle præsterer på et professionelt niveau, men uden at indeholde en masse skadelige og usunde ingredienser. Samtlige intelligente produkter er baseret på den nyeste forskning og vores indgående erfaring fra branchen.

ingredien er Sund Kemi. Det er vigtigt at kunne skelne mellem sund og usund kemi, da det ikke er alt kemi der er dårligt. Ingredien handler altså om indhold, og det indhold går vi ikke på kompromis med. Lige siden begyndelsen har vi ikke alene været fokuseret på at udvikle de bedst mulige produkter, men har i lige så høj grad arbejdet hårdt for at gøre samtlige trin i produktionsprocessen så miljøvenlige og effektive som muligt. Vi har altid gået op i at have en holistisk tilgang til hvert eneste ingredien® produkt. Derfor er alt, lige fra den enkelte råvare ankommer på vores adresse, til du står med det færdige produkt i hånden, en grundigt overvejet og gennemtænkt proces.

”Vi lever og ånder for at kunne give dig den perfekte produktoplevelse, og for altid at kunne garantere, at hverken vores produkter eller produktionsmetoder forvolder skade på mennesker, miljø eller dyr.”

Ved at holde os til denne strenge og altoverskyggende filosofi kan vi ikke alene garantere pleje- og stylingprodukter der alle præsterer efter den højeste salonkvalitet. Vi kan tilmed sørge for at samtlige dele af produkternes tilblivelsesproces er så bæredygtige som overhovedet muligt og lever op til de strengeste krav, fra den spæde begyndelse af udviklingen til det færdige produkt er klar til at komme ud ad døren.

ingredien er resultatet af en rejse som startede i køkkenet hjemme hos vores stifter Jan, der, efter en årrække som frisør, fandt ud af hvor skadelige de produkter var, som han havde arbejdet med i årevis. Det fik ham til at undersøge mulighederne for at skabe en ny serie af produkter. En produktserie der både skulle kunne præstere på et professionelt niveau, men samtidig ikke indeholdt kemikalier, som er til skade for helbredet og miljøet.

100% danskproduceret – støt lokalt

ingredien er udviklet og produceret i Danmark af fagfolk og specialister. Produktion, lager, kontor mm. Er samlet under ét tag i Søften, lidt nord for Århus. Det gør, at vi har styr på alle processer fra start til slut. Det gør også, at vores produkter er konkurrencedygtige på forskellige parametre.

Når du køber ingredien, støtter du lokalt, og vejen fra vores lager til dit badeværelse er ikke lang. Vi er meget taknemmelige for, at du vil støtte op om lokale virksomheder.

Lige siden vi eventyr startede, har vision været at kunne garantere produkter til hår og hud, som ikke indeholder usunde eller allergifremkaldende stoffer. Dette kan vi gøre fordi vi holder alt under ét tag i Søften. Her er der ikke langt fra råvarer til færdigt produkt. På den måde kan vi sikre produkternes indhold, top høje kvalitet og præstationsniveau.

Fra start til slut produkt

Råvare: Arbejdet med at finde de perfekte ingredienser er for os noget af det vigtigste, da vi på denne måde kan være sikre på at vores hudpleje-, hårpleje- og stylingprodukter kun består af ingredienser som vi både fagligt og personligt kan stå inde for – allerede inden vi går i gang med produktionen.

Vi køber fra leverandører så tæt på fabrikken som muligt. Så kan vi undgå langvarige transporttider og dermed minimere udledningen af CO2 til vores atmosfære

Produktion: Samtlige produkter der kommer ud af vores fabrik, er produceret efter tørprincip-produktionsmetoder, som minimerer vandforbruget og dermed skåner miljøet mest muligt. Alle trin i produktets tilblivelsesproces bliver nøje vurderet og udregnet for at undgå spild.

Vi bruger jordkøling og opvarmning med CO2-neutrale træpiller i en skræddersyet cyklus, som er lavet helt særligt til den måde vores produktion er opbygget. Det nedsætter dermed energiforbruget i hele produktionsprocessen, og er mere skånsom for både naturen og os.

Selve produktionen skal være så miljøvenlig som muligt, hvilket har betydet en enorm indsats for at opbygge helt særlige, skræddersyede løsninger i produktionsprocessen. Det betyder at vi i dag med stolthed kan drive en CO2-neutral produktion i Danmark, helt uden genveje og med fuld gennemsigtighed.

Det ligger dybt i os at have omtanke for miljøet. Det gælder naturligvis også vores emballage. Derfor er samtlige af vores forsendelsesmaterialer håndplukkede til at kunne gøre hver eneste pakke så lille og effektivt pakket som muligt. Det gør vi for også hér at kunne nedsætte CO2 udledningen så meget som overhovedet muligt under transporten af vores pakker til deres endelige destination.

Skulle du, mod forventning, have behov for at sende et produkt retur til os, kan du genbruge papkassen. Luk kassen med tape og sæt det medfølgende returlabel på kassen. Så kan vi sammen have omtanke for miljøet.

Al pap, papir og lignende bliver indsamlet og sendt til genbrug, mens resten af det affald der produceres i hverdagen sendes til et topmoderne anlæg i Lisbjerg, hvor det omdannes til fjernvarme.

Papkasserne vi bruger, er miljøvenlige og består af mindst 70% genbrugspapir. Papiret lever op til FSC standarderne. FSC-certificeringen fremmer miljøvenlig, socialt ansvarlig og økonomisk bæredygtig anvendelse af verdens skove.

Det grønne pakkefyld vi bruger, er lavet af 100% genbrugsmaterialer. Det bionedbrydelige pakkefyld er fremstillet af majsstivelse og beskytter produkterne mod skader under transport.

Når du står med det endelige produkt i hånden, står du med et kvalitetsprodukt som performer på et professionelt niveau.

Størstedelen af ingredien produkterne er Svanemærket. Dette er din sikkerhed for, at der ikke er usunde og uhensigtsmæssige stoffer i. Du har samtidig mulighed for, til hver en tid, at vælge dit produkt med eller uden parfume. Det betyder at hele familien kan få glæde af ingredien.

Svanemærket

Mange af vores ingredien produkter er Svanemærket. Svanemærket er en Nordisk miljømærkning med stærke principper og strenge krav. Miljømærkningen ser på hele produktet livscyklus med fokus på at beskytte både mennesker, miljøet og jordens ressourcer. Ved at have Svanemærket på vores produkter, sikrer vi, at alle vores produkter bliver udsat for en særdeles grundig, dybdeborende kontrol fra et professionelt og uvildigt organ med fingeren på pulsen. Dette betyder at alle dele af udviklings- og produktionsprocessen bliver kontrolleret ad flere omgange. Den enkelte råvareleverandør skal levere dybdeborende dokumentation om hver eneste råvare som bliver brugt i vores produktion, mens alle vores procedurer, fremgangsmåder og metoder bliver gransket i dybden. Alt dette betyder i sidste ende, at vi selv bliver holdt op til de selvsamme værdier og krav som vi gerne vil holde vores produkter op til.

Grøn Salon

Måske du har stiftet bekendtskab med Grøn Salon, eller måske er det første gang du støder på det her.

Grøn Salon er en frivillig ordning for frisørsaloner, som findes i hele Norden. Der er opsat nogle krav til frisørsalonerne, som de skal leve op til. Der kræves, blandt andet, af frisørsalonen, at en lang række særligt skadelige stoffer hverken må bruges eller forefindes i salonen. Derudover skal salonen minimere deres energiforbrug og mindske miljøbelastningen i det daglige arbejde.

Fokusområder som bæredygtighed, økologi og genbrug er centralt i Grøn Salon. Salonerne bliver hvert år kontrolleret, for at opretholde deres certifikat.

Formålet med denne ordning er at fremhæve de saloner der gør en systematisk indsats for at forbedre miljøet for frisørerne og deres kunder. Både ingredien og ingrediColor er godkendt til Grøn Salon, så du er helt sikker på, at de hverken er skadelige for dig selv eller miljøet.