Her er et hurtigt overblik over hvad Cocktaileffekten rent faktisk betyder.

Vi udsætter hver dag, året rundt, os selv for forskellige former for kemiske stoffer. Disse kemiske stoffer kan være i alt fra den mad vi indtager til de sko vi har på og ikke mindst i den shampoo og andre hårprodukter vi bruger i vores hverdag. Når vi udsættes for flere forskellige kemiske stoffer samtidigt, kan der opstå nogle uønskede kombinationseffekter, også kaldet Cocktaileffekten.

Når et stof vurderes som godt eller skidt, vurderer og regulerer myndighederne hvert enkelt stof for sig selv. Der bliver altså ikke taget højde for hvordan disse enkelte kemiske stoffer opfører sig når de bliver blandet, eller brugt, sammen med andre godkendte stoffer.

Cocktaileffekten opstår når harmløse kemikalier ændrer sig fordi de kommer i kontakt og bliver blandet med andre kemikalier. Det betyder for eksempel, at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie, i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør nogen som helst risiko for vores helbred, så kan der opstå en risiko hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer. Kombinationseffekten, som den også kaldes, kan derfor bedst forklares med ordsproget; Mange bække små, gør en stor å.

Forskere illustrerer somme tider denne effekt med formlen 0+0+0 = 7.

Hvor er disse kemikalier?

Du kan blive udsat for hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og skadelige stoffer fra mange forskellige produkter i din hverdag:

  • Kosmetik, som du smører på huden.
  • Maden du spiser.
  • Dampe du indånder.
  • Plejeprodukter af forskellig art.
  • Fødevareemballager (ex. pizzabakker).
  • Elektronik.
  • Tøj, møbler og andre tekstiler.
  • Byggematerialer.
  • Og mange andre ting.

Vi har meget lidt viden om mulige effekter af blandingen af alle de kemikalier, vi bliver udsat for i dagligdagen.

Med alle de forskellige kemikalier der er på markedet, som kan blandes på utallige forskellige måder, og hvordan vi påvirkes af dem, så er det uhyre vanskeligt at lave regler der tager højde for alle kombinationer og mulige miljø- og sundhedseffekter. Hidtil har “dosis afgør giftigheden” været mantraet i reguleringen af kemiske stoffer, men forskere rundt omkring i verden er nu ved at få øjnene op for at der er mange flere faktorer der spiller.

Udfordringen er derfor, at grænsen for hvor meget af et stof der må være i et bestemt produkt, kan være sat for højt i forhold til hvornår vi ser uønskede effekter hos mennesker, dyr eller miljø.

Nyere forskning viser også at hvornår og hvordan du bliver udsat for stofferne, ligeledes har en betydning.

Hvad kan vi gøre?

Med den viden vi har i dag, er det vanskeligt at inddrage cocktaileffekten helt generelt i lovgivningen, ligesom det er vanskeligt at opstille krav i lovgivningen om en så kompleks problemstilling.

Miljøstyrelsen har i mange år arbejdet for at der tages hensyn til cocktaileffekter i risikovurderinger af kemiske stoffer i forbrugerprodukter.

I 2016 har Miljøstyrelsen igangsat et projekt, der skal vurdere risikoen ved den samlede udsættelse af børn for stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende, og stoffer der skader hjernens udvikling.

Med andre ord

Kombinationseffekten – eller cocktaileffekten – kan altså opstå når du udsættes for flere forskellige kemiske stoffer fra flere forskellige steder.

Du møder kemikalier med hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende effekter mange steder i din hverdag, og de kan samlet set udgøre en risiko for dit helbred.

Derfor er det en god idé at holde øje med hvilke stoffer man bliver påvirket af i ens hverdag, og hvor man måske kan skifte produkter ud med nogle med færre problematiske stoffer.

Det hjælper både dig, dine omgivelser og miljøet.